BMI beregner – Hvad er mit BMI?

blue tape measuring on clear glass square weighing scale 53404 scaled
bmi beregner

BMI beregner? Er du interesseret i at vide dit BMI-tal, så kan du prøve vores BMI beregner herunder. Du kan hurtigt og nemt, indtaste dine oplysninger, hvorefter vores beregner giver dig resultatet.

Hvad betyder BMI?

BMI står for Body Mass Index og benyttes til at vurdere om man vurderes til at være overvægtig eller undervægtig. Via en BMI test kan du udregne et tal, som fortæller om forholdet mellem din højde og din vægt.

BMI-tallet er dog kun en indikator, det er ikke et brugbart tal for alle slags kropsbygninger, eksempelvis bodybuildere vil opleve et helt forkert tal, da muskelmassen giver dem en langt højere vægt, uden at det betyder at de nødvendigvis er overvægtige.

Andre mennesker med en kraftig kropsbygning kan også opleve at resultatet bliver over 25 (Overvægtig), uden at de egentligt er overvægtige.

BMI beregner

Hvad er normal BMI?

  • Under 18,5: Undervægtig
  • 18,5-25: Normalvægtig
  • 25-30: Overvægtig
  • Over 30: Svært overvægtig

Mennesker er bygget forskelligt og derfor skal du tage resultatet med et gran salt. 

Hvis du bliver vurderet som overvægtig (Over 25) – er det dog muligvis en god idé at gøre noget ved din vægt. Det afhænger dog meget af din kropsbygning og din muskelmasse.

Hvis du er undervægtig, bør du selvfølgelig også gøre noget ved din vægt.

Kommer tallet under 16, så bliver det betegnet af Verdenssundhedsorganisationen som en alvorlig undervægtstilstand.

Sådan beregnes BMI-tallet

Du kan beregne dit BMI-tal ved at (dividere vægten (i kilo)) med (højden (i meter) gange højden i meter). udregning af bmi beregner

Alternativt, kan du selvfølgelig bruge vores overstående BMI beregner.

Eksempler:

Hvis du vejer 86 kilo og er 1.82 meter høj – Så er dit BMI-tal: 86/(1.82*1.82) = 25.96 (Let overvægtigt).

Hvis du vejer 69 kilo og er 1.72 meter høj – Så udregnes dit BMI- tal som: 69/(1.72*1.72) = 20.83 (Normal vægt).

Er BMI-tallet brugbart ift. at vurdere ens sundhed?

BMI kan bruges til at udregne et groft bud på din sundhedstilstand, hvor man hurtig kan vurdere om din vægt er for høj eller lav ift. din højde.

Der er dog en række ulemper ved beregningen:

Ulemper ved BMI

BMI-tallet kigger ikke på om din krop består af fedt eller muskler. Har du mange muskler, skal du overveje om BMI beregneren er præcis i dit tilfælde. 

Du kan have mange muskler (Ikke sundhedsskadeligt) og dermed have et højt BMI-tal, da muskler vejer 20% mere end fedt, som er sundhedsskadeligt. F.eks. kan 2 personer have samme BMI tal, men hvor den ene har mange muskler og er meget fysisk aktiv, mens den anden er meget inaktiv og har en kropsopbygning som består af mere fedt. På BMI-skalaen vil de vurderes lige sunde (Eller usunde), men i virkligheden vil den ene være langt sundere end den anden.

BMI tallet kigger ikke på kroppens fedtfordeling. En anden stor sundhedsfaktor, er hvordan ens fedt er fordelt på kroppen. Har man meget fedt omkring maven, betyder det en del negativt for ens generelle sundhed. Sidder det mere fordelt på baller, hofte og lår, er det mindre skadeligt for helbredet. Men disse ting ses ikke ved en BMI-udregning.

Da grænserne for at være i normalområdet på BMI-skalaen spænder ret bredt, f.eks. vil en person på 1.8 meter være i normalområdet, ved 60 til 80 kilo, men hvis personen med de 20 ekstra kilo har meget mavefedt, vil personen ikke nødvendigvis være lige så sund som personen på 60 kilo.

Hvad betyder et forhøjet BMI-tal?

Har du et BMI tal på over 25, betyder det (Som regel) at din fedtprocent er for høj. Der kan selvfølgelig være situationer hvor det ikke er korrekt, f.eks. ved veltrænede personer med en høj muskelmasse. Generelt siges det at har man et BMI-tal på mellem 25 og 30, vurderes det relativt harmløst, hvis du har en general sund livsstil. Altså hvis du dyrker motion dagligt og spiser sundt, holder igen med alkohol og holder dig fra at ryge.

Hvis dit BMI-tal er på 30 eller over, så er du i forhøjet risiko for en række følgesygdomme som hjerte-kar-sygdomme, urinsyregigt, slidgigt, kræft, type 2 diabetes, mv. Hvor højere BMI, desto højere risiko. Her skal der også tages med i vurderingen, hvor langvarigt dit BMI-tal har været forhøjet. Der er selvfølgelig forskel på at have været svært overvægtig i mange år, end blot midlertidigt komme op på et forhøjet tal.