Hvilken type proteinkilde er bedst i proteinpulver?

valg af protein pulver
valg af protein pulver

Proteinpulver bliver produceret af en lang række kilder, f.eks. æg, hamp, ærter, ris,valle og mælk. Men hvilken type er bedst?

Hvilken type proteinpulver er bedst for dig? Det korte svar er at whey protein, som er produceret af vallen fra mælk, er den bedste og billigste kilde, medmindre du selvfølgelig er laktose intolerant. Men der kan være situationer, hvor du vil få mere optimal proteinoptagelse, ved at vælge en anden type af protein eller ved at kombinere flere slags.

Vi gennemgår fordele og ulemper ved de forskellige typer herunder.

Typer af protein

Valleprotein

Isolat proteinpulver

Isolat proteinpulver er produceret af valle, som whey proteinpulveret. Forskellen er dog at proteinen er isoleret og man dermed opnår et meget renere produkt, som er ekstra filtreret, uden særlig meget laktose eller fedt.

Ved isolat proteinpulver er der typisk 90% eller mere protein i produktet. Ved almindelige wheyproteinpulver, er den typisk mængde af protein ofte mellem 70-80%. Fordelen ved at købe isolat proteinpulver er at man får et mere effektivt produkt, hvor der er mindre dårlig fyld (Fedt og laktose). Det er dog et dyrere produkt og langt de fleste vælger at købe almindelig whey protein i stedet.

Blanding af proteinpulver

Kaseinprotein

Kasein proteinpulver produceres af mælk og er det man kalder et komplet protein (Det indeholder alle essentielle aminosyrer – Altså de aminosyrer som din krop ikke kan producere, men som du optager gennem mad).

Kasein indeholder typisk 80% mælkeprotein og 20% valleprotein. Det er et langsomt optagende protein, som man ofte benytter inden sengetid, da det hjælper med at øge mængden af muskelmasse, mens man sover.

Kasein har dog den ulempe at det er dyrere end almindeligt whey protein. Derudover kan det være lidt mere tyktflydende end valleprotein, hvilket besværliggøre at mixe det i en shaker.

Ærte, ris, hamp & soja proteinpulver

Ærter

Ærteprotein er et godt vegansk prisbilligt alternativ til wheyprotein – perfekt for dig som leder efter en proteinkilde, som hverken indeholder animalske fødekilder eller laktose.

Ærteprotein er dog ikke en komplet proteinkilde, da den både er lav på methionine og cysteine. Fordelen er dog at ærter inderholder meget lysine, hvilket betyder at ærteprotein og risprotein er virkelig gode sammen, da de sammen opnår en komplet proteindækning.

Soja

Sojaprotein benyttes som alternativ af personer som ikke tåler laktose. Der er dog stor forskel på kvaliteten af sojaprotein fra producent til producent. Derudover har undersøgelser vist, at wheyprotein er en mere effektiv proteinkilde, hvis man skal opbygge en krop med muskelmasse og begrænse fedtprocenten.

Derudover er der en igangværende debat, om hvorvidt soja har en østrogenlignende egenskab, hvilket ikke er optimalt ift. at begrænse fedtoptag og styrke muskelmassen.

Tåler du ikke laktose, kan det være et alternativ, men der er stor usikkerhed omkring effekten. Det er dog et forholdsvist billigt produkt.

Risprotein

Fordele ved risprotein: Priserne er fornuftige og det er en god vegansk proteinkilde – uden laktose (Bør dog kombineres med eksempelvis ærteprotein).

Ulemper ved risprotein: Det er ikke en komplet proteinkilde og bør kombineres med eksempelvis ærteprotein. Smagen og smagsvarianterne falder dog ikke i alles smag.

Ris er kendt for at være basisfødevarer blandt eksempelvis asiaterne og næsten halvdelen af ​​verdens befolkning. 

For at se nærmere på sammenligningen mellem risprotein vs. valleprotein (Det mest populære valg),så indeholder valleprotein utvivlsomt mere protein, end du nogensinde kan finde i ris. Den største fordel ved ris er dog, at det kan være et godt alternativ for mennesker, der er laktoseintolerante og har udviklet alvorlige allergier over for nogle mælkebaserede produkter. Det er også et godt alternativ for veganere.

Risprotein indeholder dog ikke meget af aminosyren lysine, hvilket betyder at det ikke er en komplet proteinkilde. Men hvis det kombineres med ærteprotein, kan man opnå fuld proteindækning. Smagen er dog lidt anderledes…… og vil ikke falde i god jord hos alle.

Sammen med soja og hvede har vegetarer været kendt for at foretrække denne proteinkilde i forhold til valleprotein, der primært stammer fra komælk. For folk, der ønsker at undgå animalsk protein, kan risprotein være et godt valg.

Hamp

Hampprotein produceres af frøene fra hampplanten. Den primære fordel ved hampprotein er at det kan indtages af veganere og folk som er laktoseintolerante.

Det er ikke særligt anvendt i forhold til træning, da det ikke indeholder en række aminosyrer. Men mange anvender det dog med succes (Til bagning).