Hvornår kan man se resultater af styrketræning?

hvor lang tid tager det for at kunne se resultater af styrketræning

hvor lang tid tager det for at kunne se resultater af styrketræningHvornår kan man se resultater af styrketræning? Det er spørgsmålet mange håbefulde begyndere filosofere over. Svaret er nu ganske simpelt:

Det afhænger af din træningsmængde og dit udgangspunkt. Det er selvfølgelig et sindsygt kedeligt svar…

Spørger man en fysisk træner, så vil de typisk sige at der går mellem 14 dage og en måned, før at man så småt kan begynde at se ændringer i spejlet.

Med styrketræning der er det muligt at øge ens styrke med 25 til 100% indenfor 3 til 6 måneder. Det forudsætter dog at man er vedholdende og har et optimalt træningsprogram.

Tag “før” billeder af dig selv, inden du går i gang med at træne

Overvejer du at gå i gang med at styrketræne eller er du så småt gået i gang, så tag nogle billeder af dig selv i spejlet. Du er jo vant til at kigge på din krop og de løbende små ændringer vil derfor snyde din hjerne til at tro at der ingenting sker. Hvis du har dokumenteret din “før” krop, vil det være meget nemmere at dokumentere ændringerne i den kommende tid.

Noter hvor meget du løfter

Det er også en god idé at notere hvor meget du kan klare som max på nogle af de primære øvelser. Det kan bruges som motivation i fremtiden, hvis du ikke føler at der sker noget. Kan du pludselig løfte 10% mere i dødløft, kan det være det som lige virker som den afgørende motivationsfaktor, hvis du er gået lidt kold.

Skal du tabe dig…

Så få noteret din startvægt og fedtprocent. Måske du tager på i starten, da muskler jo vejer mere end fedt, men blot det at se at fedtprocenten falder, kan være en sindsyg fed motivationsfaktor.

Det er også en meget god idé at få målt sin livvidde og måske også andre steder på kroppen, så man har noget at sammenligne med løbende.

Har du en høj fedt procent, vil det være svære at se muskelvækst end hvis du har en lavere fedtprocent, hvilket gør at det kan være svært at se resultaterne af styrketræning i starten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *