Træning med et Ab Wheel

Træning med Ab wheel

ab wheelMed et AB wheel får du et billigt stykke fitness udstyr, hvor du effektivt kan træne dine mavemuskler.

Så bruger du et Ab wheel:

1: Sørg for at have et underlag, som kan skåne dine knæ (Brug en træningsmåtte).
2: Sæt dig på knæene for enden af din måtte.
3: Herefter trækker du din hofte ind under dig.
4: Tag fat omkring dit Ab wheel med overhåndsgreb.
5: Placer Ab wheel ud foran knæene i midten.
6: Kør nu frem og tilbage, mens du har stor fokus på dine mavemuskler.

Sådan udfører du korrekte øvelser med AB wheels

Se denne video, hvor der fokuseres på den rette teknik (Og hvilke fejl du skal undgå):

Tips til korrekt udført maveøvelse med Ab wheel

Det er vigtigt du ikke bøjer maven nedad ved starten af rullet og at du ikke drejer nakken hverken op eller nedad.

Det er også vigtigt at dine arme er lige , uden at bøje ud til nogle af siderne. Det vigtigt at du ikke bøjer dine håndled ud i unaturlige positioner.

Når du er på vej tilbage fra udstrakt position, skal det være maven som laver arbejdet på en naturlig måde. Man skal ikke lade sig unaturligt hive tilbage i benene/lårene.

Du skal også passe på med at falde i fælden, hvor du ruller Ab wheelen tilbage under dig, hvor arbejdet kommer til primært at foregå i dine arme og skuldre.

Ift. hvor langt du skal rulle ud, skal du finde balancen, hvor du ikke ruller for kort eller for langt. Se videoen for at få en fornemmelse af den rette position. (Denne del handler primært om hvor trænet du er. Er du i god træning og erfaren med et Ab wheel, kan du tillade dig at rulle længere ud – end hvis du er begynder).